Kære potentielle sponsorer,

Efter stor succes og flot tilslutning i 2019 afvikler vi endnu engang Oktobershow for Welsh- og Shetlandsponyer på Fredericia Ridecenter, Fuglsangvej 30A, DK-7000 Fredericia.

Oktobershow arrangeres af et privat, frivilligt team, der sætter en ære i at give folk en unik oplevelse.
Stemning - Sammenhold - Fællesskab - Interesse er alle nøgleordene bag vores show.

Showet får naturligvis indtægter i form af tilmeldingsgebyr fra udstillerne, men det går stort set til driften herunder til leje af showplads, transportudgifter og ophold til udenlandske dommere, udsmykning af ridehal, lyd etc.

Det frivillige ulønnede team bag showet får det hele til at hænge sammen, men helt uden midler går det ikke - og det er her du kommer ind i billedet. Vi har udarbejdet en bred vifte af sponsormuligheder – og så er vi naturligvis altid åbne for at tilpasse et sponsorat, der passer lige netop til din virksomhed/dit stutteri.

Kom og vær med – Vi vil gøre alt for at give dig fuld valuta for dine sponsorkroner.
Kontakt os gerne for en uforpligtende snak.

Med venlig hilsen

Helle Jørgensen,
Arrangør af Oktobershow & Hingsteshow
mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 27372367